Quantcast
Channel: Låvises mad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1017

Devils food cake - en virkelig skøn chokoladekage

$
0
0
Som er nem at lave - en smule tidskrævende, men det er mest bagning og afkøling der er tidslugerne her. Den smager VIRKELIG godt og vi er virkelig begejstret her i Casa Fangel - ikke sidste gang den er lavet.

Det en kage der sagtens kan laves dagen før den skal serveres - den holder sig fint 2 - 3 dage på køl. Men det er også en kage der også vil fungere fint som dessert, gerne med lidt friske frugter "on the side". 

På billederne kan du ikke se frostingen mellem lagene, men den ER der altså. Min kage var altså bare stadig en smule varm da jeg lagde den sammen. Tålmodighed kære Låvise, så husk lige at afkøle din kage helt :-P 

Devils food cake-opskriften florerer meget rundt om på de internationale madblogs, men jeg har været forbi den danske BLOMSTERKAGER for at kigge på Karens udgave.

Jeg gjorde som altid når jeg lurer inspiration hos andre: Tilføjer lidt, fjerner en smule, samt skruer op og ned, så det passer til min mund og indhold i mine skabe. 

Og så lige et lille tip: Karen skriver at hun har skåret i mængden af frosting i forhold til den originale (som er fra NIGELLA LAWSON). Jeg holdt mig til Karens mængde af frostingen. Og jeg må indrømme at jeg synes at det var en passende portion. Men er du til en meget sød kage med virkelig meget frosting, så synes jeg at du skal doble mængde af frostingen.


Devils food cake.
Ca. 10 port.
KAGE:
50 g. Kakao
100 g. Sukker
2 ½ dl. Kogende vand
125 g. Smør, blødt
150 g. Sukker
225 g. Hvedemel
½ tsk. Bagepulver
½ tsk. Natron
2 stk. Æg (L)

FROSTING:
85 ml. Vand
115 g. Smør
200 g. Mælkechokolade

Først laves kagen:
I en skål kommes kakao, sukker (100 g.) og kogende vand hældes over. Blandingen piskes igennem til det får en jævn konsistens og sukkeret er opløst.

I en anden skål piskes det bløde smør og sukker (150 g.) luftigt med en elpisker – jeg brugte Kenny Kenwood røremaskine. Vanillepulveret tilsættes og røres ud i blandingen.

I en tredje skål blandes mel, bagepulver og natron.

I skålen med smør/sukkerbladingen tilsættes et æg og ca. halvdelen af melblandingen. Dette røres ud, hvorefter det sidste æg og resten af melet tilsættes, sammen med kakaoblandingen. Dejen røres nu sammen til en ensartede masse. Den kommes i en smurt springform (24 cm. i diameter) med bagepapir i bunden. 
 

Bages ved 180o i ca. 55 – 60 minutter. Tjek med en strikkepind, om den er bagt.

Herefter afkøles kage helt.

Imens laves frostingen:
Vand og smør kommes i en gryde og smeltes. Chokoladen hakkes fint og når blandingen i gryden begynder at koge, tages det af varmen og chokoladen kommes i. Lad chokoladen få varmen et øjeblik, hvorefter du pisker det jævnt.

Frostingen hældes i en skål eller fad med stor overflade og stilles til afkøling i køleskabet,hvor det afkøles helt.

Samling af kagen:
Kagebunden deles i to - det er nemmest med en savkniv. Bunden lægges på et serveringsfad. Frostingen piskes igennem og ca. 1/3 af den kommes på bunden og smøres ud i et jævnt lag med en palet.

Toppen lægges på og resten af frostingen smøres på toppen og siderne.


TIPS:
Bruger du mørk chokolade i frostingen, tilsæt da 25 g. sukker. 

Hvis du synes det er besværligt at dele kagen ensartet, kan du istedet bage bundene i to forme med samme størrelse. Dejen vejes af, så de bliver ens i størrelsen. Husk at halvere bagetiden også. 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://blomsterkager.dk
FRYSEEGNET: JA uden frosting
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Viewing all articles
Browse latest Browse all 1017

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine